Dækning af Covid-19 på erhvervsforsikringer

Covid
Artikelförfattare: Søren Viltoft Baatrup
Position: Afdelingsleder Ansvars- og Arbejdsskadeafdelingen
E-mail: svu@topdanmark.dk
Organization: Topdanmark
About:

Søren Viltoft Baatrup er cand. jur fra 1991. Blev samme år ansat i Baltica Forsikring og har siden 1993 arbejdet med indtegning af ansvarsforsikringer og udvikling af nye ansvarsforsikringsprodukter. Fra 2000 er dette sket som leder af Topdanmark Forsikrings Ansvar- og Arbejdsskadeforsikringsafdeling. Fra 2019 har han også været leder af afdelingen for erhvervskøretøjer og transportforsikring.


Utgåva:
1, 2022
Språk: Danska
Kategori:

I snart to år har Danmark og resten af verden været ramt af Covid-19 og dens mange følger. I denne artikel vil jeg kort berøre, hvordan de forskellige erhvervsforsikringer bliver og er blevet påvirket af Covid-19.

Personforsikringer

Uagtet, at Covid-19 også har stor indflydelse på virksomhederne og deres økonomi, er det jo en sygdom, og derfor er også personforsikringerne i spil.

Arbejdsskadeforsikringer

Formålet med arbejdsskadeforsikringen er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte efter en arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under.

For at arbejdsskadeforsikringen overhovedet kommer i spil, skal det dokumenteres, at den ansatte rent faktisk er blevet smittet på arbejdet. Det er umiddelbart ikke helt enkelt – man må ind og se på hvilken dokumentation der er, for at smitten fandt sted, mens personen var på arbejdet. Det er ikke som ved en faldulykke, hvor det er klart, at personen er kommet til skade på arbejdet.

Det kan eksempelvis være, hvis flere er til samme møde, eller personer, der arbejdede sammen i et køkken eller på en patientstue, alle er blevet smittet med virus i samme tidsrum. Af de anmeldte skader kan vi især se, at sagerne kommer fra bosteder, institutioner, plejecentre og lignende.

Hvis den skadelidte ikke kan pege på en konkret begivenhed, men kan dokumentere. at personen i en længere periode (over 5 dage) er blevet udsat for smitte – vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) behandle skaden som en erhvervssygdom – og skaden vil ikke havne hos arbejdsskadeforsikringsselskabet som en arbejdsulykke. Ydelserne er her de samme.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget krav for dækning under arbejdsskadeforsikringen om, at arbejdsgiveren skal have handlet ansvarspådragende.

Hvis det således kan fastslås, at medarbejderen er blevet smittet, mens vedkommende var på arbejde – så skal der ses på følgerne af smitten. Den vurdering foretages af AES. AES har pr. 7. februar 2022 modtaget 11.819 anmeldelser om arbejdsskader, der er relateret til Covid-19. Størstedelen af de anmeldte skader (10.276) er vurderet som en erhvervssygdom, og resten (1.543) er vurderet som en ulykke under Arbejdsskadesikringsloven.  

Arbejdsskadesikringsloven indeholder nogle helt faste erstatningsydelser, der kan komme på tale.

Det drejer sig om:

  1. betaling af udgifter til sygebehandling, optræning, hjælpemidler m.m.
  2. erstatning for tab af erhvervsevne
  3. godtgørelse for varigt mén
  4. overgangsbeløb ved dødsfald
  5. erstatning for tab af forsørger og
  6. godtgørelse til efterladte.

Udbetaling af andre ydelser, eksempelvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kan ikke ske efter Arbejdsskadesikringsloven.

På baggrund af de anmeldelser, der er indkommet – så er det umiddelbart vurderingen, at der udover betaling af diverse udgifter (pkt. 1) vil kunne blive tale om udbetalinger som følge af et varigt mén (pkt.  3.) eller i helt særlige tilfælde erstatning for tab af erhvervsevne (pkt. 2). Men AES har ikke truffet nogen afgørelser endnu om erstatninger efter pkt. 2 og 3.

Der har i dagspressen fra nogle skadelidte været udtrykt frustrationer over, at der endnu ikke var sket erstatningsudbetalinger, selvom det var over et år siden, at den skadelidte anmeldte skaden til sin arbejdsgiver, og der efterfølgende er sket oversendelse til AES. Men her er det vigtigt at man er opmærksom på, at en arbejdsskade først vurderes af AES, når den skadelidtes tilstand er stabiliseret. Og der ser vi, at der desværre kan gå 3 til 5 år – jå måske endda længere - førend den skadelidtes tilstand ikke længere ændrer sig. Og først dér, kan det vurderes, om der kan ske udbetalinger efter Arbejdsskadesikringsloven.

Dertil kommer, at AES i årevis har døjet med lange sagsbehandlingstider – og det gør desværre ikke situationen nemmere for de skadelidte.

Med dødsfaldsdækningerne forholder det sig naturligvis anderledes. Men jeg har i skrivende stund ikke hørt om arbejdsskadesager, hvor den skadede person er afgået ved døden som følge af Covid-19 smitte på arbejdspladsen.

Ulykkesforsikringer

Der er ikke rapporteret om Covid-19 relaterede skader indenfor de kollektive ulykkesforsikringer.

Syge-driftstabsforsikringer

Produktet tegnes primært af mindre virksomheder, der ønsker at forsikre sig mod de økonomiske konsekvenser, når nøglemedarbejdere er syge.

Der har kun været rapporteret om få mindre skader som følge af Covid-19.

Ansvarsforsikringer

Her er det virksomhedernes erhvervsansvarsforsikringer, der vil komme i spil. Ikke i traditionel form ved at virksomheden forvolder en person- eller tingskade på en anden person eller virksomhed. Men ved at virksomhederne kan ifalde ansvar for skade på deres egne medarbejdere (arbejdsgiveransvaret). Det vil typisk ske ved at en virksomhed – det være sig privat eller offentlig - ikke i tilstrækkeligt omfang har beskyttet egne medarbejdere mod at blive smittet med covid-19.

Også her er det vigtigt at understrege, at det skal kunne dokumenteres, at medarbejderen blev smittet på arbejdet, og at det kan lægges virksomheden til last – eksempelvis ved at de har ladet en medarbejder på et hospital arbejde uden de nødvendige værnemidler, som man vidste ville kunne yde en vis beskyttelse. Her er det i modsætning til det anførte under afsnittet om arbejdsskadeforsikringer et krav, at der er handlet uagtsomt fra arbejdsgivers side. I arbejdsforhold er ansvarsbedømmelsen relativt streng overfor arbejdsgiver, så der skal næppe så meget til, førend arbejdsgiveren Ifalder erstatningsansvar.

Erstatningen i disse sager opgøres efter reglerne i Erstatningsansvarsloven. Hvis den skadelidte også får udbetalinger efter Arbejdsskadesikringsloven, vil der for nogle erstatningers vedkommende ske modregning i erstatningerne efter Erstatningsansvarsloven.

Skadelidte kan i disse tilfælde i modsætning til efter Arbejdsskadesikringsloven få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil der er taget stilling til mulig erstatning for erhvervsevnetab.

Det har været drøftet, om andre af virksomhedernes ansvarsforsikringer kunne komme i spil. Men der er ikke rapporteret om skader på andre ansvarsforsikringer her i Danmark. Og her er det vigtigt at pointere, at det handler om Danmark – da praksis omkring dækninger på erhvervsforsikringer kan variere ganske betydeligt i Europa.

Propertyforsikringer

Før at der kan ske udbetalinger på en propertyforsikring, skal der være sket en tingskade. De skader, som vi har set som følge af Covid-19 har alle enten været personskader eller økonomiske tab som følge af nedlukninger eller anden nedgang i omsætningen. Men altså ingen tingskader.

Dertil kommer, at de danske propertyforsikringer typisk er bygget op om et princip om, at der skal være sket en given hændelse (en skadesårsag), f.eks. en brand, førend forsikringen dækker. Da ”udbrud af en pandemi” ikke er med på denne liste over dækkede hændelser – så dækker forsikringen ikke. Nogle forsikringer kan dog være tegnet på et ”All risks”-princip, hvilket betyder, at man dækker skade, som følge af alle skadesårsager, medmindre de er undtaget. Men der skal dog stadig være sket en tingskade – og det er der ikke. Derfor er det heller ikke forventningen, at der fremover vil blive anmeldt skader på de danske propertyforsikringer.

Kan der udvikles en Covid-19- forsikring ?

Der har både i medierne og fra dele af det politiske landskab været rejst et spørgsmål, om forsikringsbranchen vil kunne udvikle et forsikringsprodukt, der dækker virksomhedernes tab som følge af en pandemi som eksempelvis Covid-19.

For at sådan en forsikring skal kunne fungere, skal der være en objektiv trigger. En politisk beslutning om en nedlukning eller indførelse af restriktioner kan ikke betegnes som en objektiv trigger, da der i en politisk beslutning jo altid vil være en stor grad af subjektivitet. Og allerede derfor, vil det ikke være muligt at tilbyde en sådan forsikring. Et forsikringsselskab skal kunne dokumentere, at man baserer sine præmieberegninger på objektive kriterier.

Man kunne derudover også frygte, at det vil være nemmere for et politisk system at vedtage restriktioner/nedlukninger, hvis man ved at der er en forsikring, der betaler.

Dertil kommer, at skaderne/tabene ved disse nedlukninger er så store, at det næppe vil være muligt for forsikringsselskaberne at fastsætte en præmie, der ville være til at betale.

Endeligt skal det nævnes, at Reassurancemarkedet allerede har reageret på Covid-19 ved at bede forsikringsselskaberne indføre pandemieksklusioner – uagtet at det danske marked ikke er eksponeret på andet end på personforsikringerne. Det kan man undre sig over – men der er  udenlandske selskaber, som har dækning for visse Covid-19 krav. Det danske forsikringsmarked kan derfor qua vores størrelse ende  sammen med selskaberne i resten af Europa.